Filosofien bag Stedvis
I Stedvis tager jeg udgangspunkt i, at mennesker ikke står uden for naturen. Vi er en del af de kræfter, der hele tiden former landskabet — sammen med planters vækst, vandets bevægelser, jordens liv og stedets historie.
Derfor handler formgivning ikke om at påføre naturen en fast orden, men om at læse stedet, forstå de processer der allerede er i gang, og give dem en arkitektonisk retning.
For mig er æstetik ikke et spørgsmål om kontrol, men om præcision: at skabe smukke, levende steder, hvor det vilde og det byggede kan indgå i en tydelig sammenhæng.
Jord er levende materialitet
I Stedvis arbejder jeg med jord som et aktivt og levende materiale — ikke kun som vækstmedie eller terræn, men som en arkitektonisk materialitet på linje med tegl, træ og beton.
Jord ændrer karakter med årstider, klima og stedets egen dynamik. Selv i små sprækker og fuger kan den skabe plads til stor diversitet. Bellis, vårgæslingeblomst, firling, kællingetand, følfod, stenurt, timian, urter og mosser viser, hvordan naturen kan forme rummet, når jorden bliver en bevidst del af arkitekturen.
Selvgroet Horse tidsel
Jordbier bygger deres bo i den porøse belægning, der har et tørt og varmt klima.
Havelaboratoriet
Havelaboratoriet blev oprettet i 2020 som et eksperimenterende rum for at undersøge, hvad der sker, når naturen får mere plads i en almindelig have.
I dag bruger jeg havelaboratoriet som en del af Stedvis til at udvikle et arkitektonisk sprog, hvor det vilde ikke står i modsætning til formgivning, men bliver en del af havens æstetik.
Arbejdet tager udgangspunkt i en række dogmeregler, der skal sikre, at eksperimenterne faktisk understøtter biodiversiteten — og ikke blot ligner natur. Reglerne giver samtidig frihed til at undersøge det æstetiske og arkitektoniske felt mere åbent.
Havelaboratoriet fungerer både som et sted for udvikling og afprøvning af idéer og designs og som et undervisningsrum ved workshops og kurser.
Du kan læse artiklen ’Camillas have her
